Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Vi har ramt uge 42, og for mange – særligt børnefamilier – betyder det efterårsferie. En hel uge hvor institutionerne holder lukket, og du er nødt til at holde fri fra arbejdet. En uge kan føles som lang tid, hvis man ikke finder på noget sjovt. Her er et par tips til hvad I blandt andet kan bruge efterårsferien på.

Behøver ikke at koste en formue

Mulighederne er mange, når vi gerne vil lave sjove aktiviteter med børnene. Men måske tænker du, at det altid er en dyr fornøjelse. Sandheden er, at det behøver det ikke at være. I kan sagtens finde på sjove ting, hvor budgettet stadig er holdt på et minimum. Det handler blot om at slippe fantasien og kreativiteten løs. Gå en tur forbi supermarkedet og køb et par græskar. Udhul dem og lav sjove ansigter. Når de er færdige, kan I stille dem ude foran hoveddøren med stearinlys i. Super hyggeligt, billigt og nemt! I kan også tage en tur i skoven og samle smukke efterårsblade i forskellige nuancer. Få fat på noget ståltråd og lav smukke bladkranse som kan dekorere hjemmet.

Ta’ på en forlænget weekend

Hvis I alle holder ferie i uge 42, og budgettet er til det, kan I tage på et dejligt weekendophold. I kan sagtens finde et sted, hvor både børn og voksne vil hygge sig. Fordelen ved at tage væk en forlænget weekend er, at I som familie kommer væk fra hverdagens rutiner og praktiske gøremål og i stedet kan bruge tiden på at hygge med hinanden.

Besøg familie og venner

Vi kender det alle sammen. Hverdagen er tit travl, fordi der både skal koordineres arbejde, hentning af børn og fritidsaktiviteter. Og af samme grund besøger vi måske ikke familien og vennerne så tit, som vi ellers gerne ville. Efterårsferien er et oplagt tidspunkt til at samle trådene, fordi vi har masser af tid.

EFTERLAD ET SVAR